Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den gode overgang

På Søholmskolen ønsker vi at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole for alle børn - en overgang, der skaber sammenhæng.

For at skabe en god overgang for børnene samarbejder vi systematisk med vores nærliggende daginstitutioner – særligt med fokus på foråret op til skolestart.

”Naturen bygger bro” er et projekt, som strækker sig fra 1. maj året inden skolestart til godt ind i 0. klasse.

Projektet tager udgangspunkt i et fælles tema, nemlig ”skoven”. Årstiderne sætter rammen for, hvad der arbejdes med i de forskellige dele af projektet. Det pædagogiske personale har fokus på et samarbejde, der sikrer sammenhæng for børnene i overgangen fra børnehave til skole. Derudover skal det pædagogiske personale have en nysgerrighed på børnenes optagethed og erfaringer gennem arbejdet set med elevens øjne.

 

Målet for samar­bejdet er, at give børnene forud­sætninger for at træde kompetent ind i skolens sociale og faglige liv og rammer og give det en følelse af at høre til.
Oplevelsen af at ’høre til’ har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. Børnene skal opleve at have en naturlig plads i fællesskabet, og blive betragtet som én der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kon­tekst.

Overgangen til skolen indebærer også af­sked og savn ift. de voksne, de er tilknyttet til, samt venner, legekammerater, legetøj og steder, som er knyttet til positive ople­velser. Det betyder, at børns kompetence til at forlade det kendte og turde det nye, skal forstærkes gennem samarbejde mellem skole, børnehave og forældre.

I Rudersdal kommune starter børnene i Mini SFO d. 1. maj, og denne dag betragter vi som skolestart.

Inden skolestart får alle børn mulighed for at besøge skolen flere gange – enten med børnehaven eller med forældrene. Der er desuden et opstartsmøde for forældrene i slutningen af april, hvor vi informerer nærmere om den første tid i Mini SFO.

Årshjul