Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klar til fremtiden

Ny teknologi og digitalisering er et grundvilkår.

Skolen skal forberede eleverne på arbejde, som endnu ikke er skabt, teknologier, som endnu ikke er opfundet og problemer, som vi endnu ikke ved er opstået. Derfor skal folkeskolen ikke se informationsteknologi, digitalisering og nye medier som et til- eller fravalg, men som et grundvilkår for at eleverne kan klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Frem for alt skal vi give eleverne metoder til at bruge nutidens og fremtidens værktøjer og vi skal udvikle deres evne til at reflektere og være kritiske, så de kan forholde sig til digitaliseringen og kan færdes sikker og med omtanke på nettet og de sociale medier.

Sådan forbereder vi eleverne på fremtiden

Ansvarlig adfærd på nettet

Teknologi og dermed også internettet giver mange muligheder i forbindelse med undervisning og læring.

Stort set alle børn og unge har i dag et digitalt liv. Et liv, der er lige så betydningsfuldt for deres sociale status og rolle i fællesskabet, som når de færdes blandt kammerater i den virkelige verden. Men fordi deres digitale liv umiddelbart ikke er synligt for os voksne, kan det være svært at tale med dem om de faldgruber, de støder på, når de er online.

Derfor skal børn og unge lære at begå sig fornuftigt og ansvarligt på nettet, hvor de risikerer at møde forskellige former for krænkelse og overgreb. Det er svært - måske endda tæt på umuligt - at holde de potentielle virtuelle farer helt ude af børnenes verden, og vi bør i stedet fokusere på at hjælpe dem med at navigere sikkert og med sund fornuft online.

Hvad kan vi sammen gøre?

På Rudersdals skoler sikrer vi, at når vi introducerer IT og medier i undervisningen, spreder vi samtidig ’gode IT-vaner’ blandt eleverne. Skolen er altid parate til at tage en snak med dig om dit barns færden på nettet og vil gerne sparre med dig om, hvordan vi hjælper dit barn til gode vaner.