Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udskoling

På Toftevangskolen arbejder vi ud fra værdierne:

  • Læring
  • Kreativ og musisk
  • Selvværd
  • Troværdighed
  • Demokratisk dannelse
     

Vi understøtter værdierne ved, at vi benytter følgende tilgange til læring:

  • Nærvær
  • Mod
  • fantasi
  • Vedholdenhed
  • Kritisk bevidsthed
  • Refleksion
  • og at sikre, at ord og handlinger hænger sammen.
     

Vi tager afsæt i Pippi-citatet, når der skal læres noget nyt: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!

Udskolingens profil

I udskolingen er målet at gøre eleverne klar til deres liv efter folkeskolen. Eleverne arbejder derfor mere selvstændigt, de træffer flere valg, og de tager dermed mere ansvar. Eleverne bliver vurderet i forhold til uddannelsesparathed og forløbet afsluttes med afgangsprøverne.

Mål:

  • At tiden i udskolingen opleves som et treårigt sammenhængende forløb
  • At faglig stolthed og nysgerrighed er i fokus
  • At den enkelte udvikler ansvarlighed både for sig selv og for fællesskabet
  • At den enkelte får mulighed for og støtte til at udvikle sit potentiale
  • At der arbejdes problemorienteret og projektorienteret
  • At der er plads til leg.


Nøgleordet i udskolingen er PLADS
P - personlighed
L - leg
A - ansvar
D - dannelse
S - samarbejde

Vejen til målet:

I udskolingen arbejdes ud fra teamorganiseringen med tre årgangteams. Det er et ønske, at eleverne udover klassen oplever både årgangen og hele udskolingen som et fællesskab.

Udskolingen mødes til morgensang hver uge. Der er en fast ramme for disse samlinger, og de understøtter målet om at opleve et fællesskab for en samlet udskoling.

Valgfag udbydes til hele udskolingen, og der foretages et bindende valg fra skoleårets start. Projektdage/faglige fordybelsesdage organiseres af årgangsteamet som det passer over året.

I udskolingen afholdes minimum et forældremøde. I 7. klasse afvikles endvidere et møde om rusmidler, i 8. klasse et forældremøde om uddannelsesparathedsvurderingen. Der afholdes minimum en skole-hjem-samtale hvert år. Øvrig kontakt foregår ad hoc ved samtaler, telefonkontakt samt via Aula.

Traditioner:

Udskolingen har som mål at fælles oplevelser i afdelingen prioriteres. Herunder er de nuværende traditioner listet op:

  • Rundboldturnering første fredag efter sommerferien - efter frokost
  • Basketturnering på motionsdagen
  • Lejrskole i 8. kl.
  • Adventurerace på idrætsdagen - og afsluttende fodboldkamp mod lærere/pædagoger

Skolebal i foråret for 6.-9. klasse.