Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retten til fællesskab

Det handler om inklusion

I Rudersdal Kommune ønsker vi, at almenundervisningen i skolerne skal tilgodese alle børns læring, trivsel og udvikling. Det vi også kender som inklusion.  Vi inkluderer, når eleven er en del af fællesskabet og har både kammeratlige og samarbejdsrelationer til andre elever – og navnlig føler sig som en del af fællesskabet.

Eleverne skal deltage aktivt og kunne påvirke og bidrage til fællesskabet. Inklusion er muligheder for at deltage i fællesskabet, og det er skolens kerneopgave at sikre, at alle børns forudsætninger bliver tilgodeset og at de har adgang til deltagelse i faglige og sociale fællesskaber i skolen.

Sådan arbejder vi med retten til fællesskabet

Undervisningen skal tilgodese alle børns læring, trivsel og udvikling

Retten til fællesskab er Rudersdal Kommunes begreb for intentionen om at almenundervisning i vores skoler skal tilgodese alle børns læring, trivsel og udvikling. Det vi også kender som inklusion.

Der er tale om inklusion, når eleven er en del af fællesskabet og både har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever – og føler sig som en del af fælleskabet. Det handler om at kunne deltage aktivt, kunne påvirke og bidrage til fælleskabet. Inklusion forstås dermed som deltagelsesmuligheder i fællesskabet, og det er således skolens kerneopgave løbende at sikre sig, at alle børns forudsætninger tilgodeses og at de således har adgang til deltagelse i faglige og sociale fællesskaber i skolen.

Vi skaber adgang til læring

Baggrunden for at Rudersdal Kommune vægter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber så højt, ligger først og fremmest i vores forståelse af hvad læring er. Mange af de læringsteorier vi arbejder ud fra, betragter læring som en social aktivitet – noget der sker igennem aktiv deltagelse i samspil med andre. Det handler altså om at skabe adgang til læring. Adgang til de undervisningsmæssige og sociale sammenhænge, hvor det bliver muligt at få nye oplevelser, danne sig nye hypoteser, eksperimentere og danne sig erfaringer – i et samspil med andre. Dette indebærer både faglig og social læring, ligesom det rækker ind i barnets alsidige personlige udvikling, demokratiske dannelse mm. Det handler om læring og udvikling – bredt forstået.

Undervisningen er fællesskabets omdrejningspunkt

Men det handler om mere end bare læring. Forskning indenfor området peger på, at det er et eksistentielt grundvilkår, i det at være menneske, at vi længes efter at høre til i fællesskaber med andre. Vi ved fra forskningen, at elevers oplevelse af at høre til i et fællesskab med andre elever og med de voksne i skolen, hænger stærkt sammen med elevernes trivsel på en lang række områder, der både får betydning for elevernes læring og for deres generelle personlige udvikling (selvværd, tro på egne evner, mod på nye udfordringer, positivt selvbillede mm).

Her bliver lærerens ageren i klasserummet centralt. Læreren etablerer gennem sine handlinger de relationer og det sociale klima i klassen, der gør, at både elever og voksne bliver i stand til at mødes om undervisningen, som fællesskabets omdrejningspunkt og etablere et egentligt læringsfællesskab omkring det faglige. I elevernes perspektiv handler det i vidt omfang om:

  • At føle sig som del af trygge fælleskaber de kan identificere sig med, og forstå sig selv i relation til.
  • At blive mødt af nærværende, positive og tydelige voksne, der kan fungere som rollemodeller i forhold til adfærd og læring.
  • At føle sig involveret og medansvarlig for undervisningens læringsfællesskaber.

Målrettet og systematisk arbejde med inkluderende læringsmiljøer og pædagogik

Når vi insisterer på alle børns ret til fællesskab er målet altså at sikre alle børns læring og trivsel. Midlet til at nå dette mål er igennem skolens målrettede og systematiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer og inkluderende pædagogik. Det indebærer, at vi kontinuerligt arbejder med blandt andet:

  • Undervisningsdifferentiering – hvor alle børn mødes af krav, der matcher deres læringsforudsætninger.
  • Tydelig lærings- og klasseledelse – hvor det bliver tydeligt for alle børn, hvad der forventes af dem, og de kender vejen dertil.
  • At skabe fleksibilitet og variation i undervisning
  • Skabe positive lærer-elev og elev-elev relationer, og i det hele taget sikre udviklingen af et positivt socialt klima i klassen

Og en lang række andre strategier, metoder og værktøjer, der samlet set bidrager til at pædagogikken kan imødekomme den forskellighed vores samlede elevgruppe repræsenterer, og at forskelligheden bliver en styrke for fælleskabet. Her er det væsentligt at fremhæve, at adskillige danske og internationale undersøgelser og forskningskortlægninger peger på, at inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen kan gavne alle børns læring, og at en professionel tilgang til udvikling af inkluderende læringsmiljøer er til gavn for alle børn. Men det forudsætter, at der tages højde for børnenes forskellige læringsforudsætninger, behov, ressourcer, interesser, erfaringer og forskellige muligheder for at kunne bidrage til det fælles. Ligesom et tæt samarbejde mellem skole og forældre – og forældrene imellem, også er vigtigt.

Det er væsentligt at fremhæve, at der selvfølgelig stadig kan være elever, der - på trods af almenskolens systematiske indsatser og adskillige målrettede forsøg, over tid, på at forbedre barnets trivsel og udvikling – stadig mistrives i en sådan grad, at de vurderes at have behov for et mere specialiseret specialpædagogisk skoletilbud, hvor der i højere grad kan tages højde for barnets individuelle behov. Her har vi, i Rudersdal Kommune, to kommunale specialskoletilbud. Et på Skovlyskolen og et på Dronninggårdsskolen. Ligesom vi arbejder på at oprette såkaldte Co-teaching klasser, der er et specialpædagogisk tilbud i en almen klasse.